|
Hjertets Fødsel er et enestående værk, som beskriver
en indre rejse. Bogens forfatter er uddannet læge og
har studeret på Institut for Kunstterapi, da
uddannelsen lå på Anderupgård i Sønderjylland.
Værket består af en digtcyklus på 52 digte, der
udgør en samlet helhed og bevægelse. Digtene er
blevet til på baggrund af en række mandalabilleder,
der er produceret ud fra den af kunstterapeuter
velkendte og ofte anvendte bagsideteknik.
Bogen
er både særdeles velskrevet og interessant i sin
beskrivelse af en selvudviklingsproces. Det er helt
igennem spændende læsning, dels fordi motiverne er
almenmenneskelige og dels fordi bogen giver indblik
i en lang og dyb selvudviklingsproces med dens
eksistentielle og eventyrlige temaer og symboler. På
en naturlig og afbalanceret måde blandes det
symbolske billedstof med elementer fra det
personlige, der således befrugter hinanden og går op
i en højere enhed, som kun gør oplevelsen mere
vedkommende for læseren. Bogen viser en
udviklingsproces hen imod større frihed, vitalitet
og livsglæde. Selvets genfødsel.
Bag
værket ses dannelsesromanens trefasede forløb:
hjemme-ude-hjemme. Og oplevelsen af til sidst at
være kommet hjem udtales også eksplicit af det
lyriske jeg: ”Endelig har
du nået din sjæls mål. Du er kommet hjem! Endelig er
du præcis den person, du blev født til at være.”
Lissen Røtkjær skriver i sit efterskrift, at hun
efterfølgende har kunnet se, at det centrale
omdrejningspunkt i værket har været angsten. På den
måde er værket interessant, idet det behandler et
fællesmenneskeligt grundvilkår. Ikke mindre
interessant er det, at bogen antyder, at der er en
vej ud- selvom den er lang og ikke postuleres som
nem. Som Odysseus skulle balancere mellem Skylla og
Charybdis ved passagen gennem Messinastrædet, har
udfordringen her også været at balancere og undgå at
blive slugt af et uhyre. At klare at rejse alene på
det åbne hav, før oplevelsen af sikkerhed, ro og
forløsning kunne hentes hjem.
I
bogen bliver drypstenshulen billede på
skabelsesprocessen og det evige kredsløb mellem død
og genfødsel i livets flydende verden. Som der står:
”Og
hver drypsten giver slip på SIN dråbe, for at lade
en ny fødes, leve og dø, alt til rette tid. Som i et
urværk gentager processen sig, hver gang identisk
med den forrige, i én lang, harmonisk, monoton,
meditativ, men ubevidst u e n d e l i g h e d….”
Erkendelsen er, at ud af det gamle fødes det nye –
en ny form og et nyt mønster. Men forudsætningen
for det nye er, at der gives slip på det gamle- og
det øjeblik er for de fleste angstfremkaldende.
Der
er hos forfatteren en dyb tillid til de ubevidste
processer, som gør det muligt at konfrontere og være
i angsten - som så forvandler sig. Det er den tillid
og hengivelse til de ubevidste kreative processer,
der er nødvendig for, at transformationen fra en
form til en anden kan foregå.
I
billedforløbet bliver forvandlingen synlig i
overgangen fra et billede til et andet. Det er det
som bagsideteknikken på mirakuløs vis formår.
Forklarende står der i teksten til to billeder i
slutningen af bogen: ”Jeg
vover mig ind i orkanens øje, vover at fylde
virkeligheden med tigeren og mig……..og det
forunderlige sker: Jeg er pludselig forvandlet til
en troldunge, der gynger i tigerens hale”
Vi er
her vidne til en mystisk forvandling, en
genskabelse. Når vi hører ordet skabelse
tænker vi ofte i religiøse baner, og der går da også
en religiøs tråd igennem bogen i sætninger som: ”at
bære korset i tillid til, at Han vil bære os, når
vore egne ben svigter” og ”Din vilje ske- ikke min”
I
bogen er der, som det fremgår af følgende, en
indirekte opfordring til tillidsfuldt at leve i
livets strøm:” Men lykkes
det os at give slip på vores eget lille egos vilje,
for i stedet at lade os føre med i livets strøm, så
vil alting ske til rette tid og på bedste vis.
Symbolsk møder vi til slut ”Pigen, who travels
light” , der står på bare fødder og ikke har det
fjerneste problem med at sige nej, tak til moderens
røde sko. Tilknytningen og tidligere bindinger er
sluppet og betyder en ny måde at være i verden på.
En uafhængig og fri position, en væren i nuet uden
bekymring.
Bogen
Hjertets Fødsel er iøjnefaldende med sin lyserøde
forside og et hjerte, der er befolket af dyr og
mennesker i fredelig forening. I midten ses en pige
vandre sammen med en bjørn i retning mod lyset.
Bogen
kan karakteriseres som noget så sjældent i vore dage
som et helte-epos. Den kvindelige helt, vi her
møder, må gennemgå en række farer og prøvelser og
opvise mod og styrke for til slut at kunne vinde
roen og lykken.
Med
snart 200 års modernistisk litterær tradition, hvor
individet hænger fast i sin indre splittelse er det
skønt at møde en bog, der giver troen på at
forløsning er mulig her på jorden.
|
